Mobilabonnement

Det er de færreste danskere, som kan undvære en mobiltelefon i sin hverdag. Størstedelen af danskerne har en mobiltelefon, men uden et mobilabonnement til din mobil er der meget få ting, du kan stille op med den. Hvad enten du skal sende en SMS til dine venner, ringe til dine forældre eller surfe på internettet, skal du bruge et mobilabonnement til dette. Denne hjemmeside er sat i verden til dig, som godt kunne bruge et overblik over de forskellige teleselskaber og deres udbud. Vi arbejder hårdt for at finde de bedste tilbud på danske mobilabonnementer, så du hverken skal frygte at løbe tør for data eller taletid. I nedenstående afsnit berører vi de vigtigste emner og spørgsmål i forbindelse med de mange forskellige mobilabonnementer.

 
 

Danmark har et stort udbud – læs med her

Det kan virke som en uoverskuelig opgave at finde rundt i junglen af mobilabonnementer, når man kigger på nettet eller står nede hos den lokale forhandler. Et overblik over de mange forskellige tilbud er altafgørende for, at du kan tage den rigtige beslutning, så du ikke spilder dine penge. Penge, som du glædeligt kunne have brugt på andre ting i din hverdag. Hvis du, som de fleste danskere, har haft det samme teleselskab i mange år og ikke har tjekket andre udbyderes tilbud siden oprettelsen, kan der nemt være mange penge, som du fremover kan spare på at skifte til et mobilabonnement, der er billigere. De penge kunne du med god samvittighed have brugt på andre ting til glæde for dig selv eller din familie i stedet for at bruge pengene på mobilregninger, som du kunne have været foruden.

Selvom Danmark er et forholdsvis lille land, har vi tonsvis af teleselskaber, der udbyder mange forskellige mobilabonnementer. Det kan nemt synes næsten umuligt at finde rundt i alle landets mange forskellige teleselskaber og alle de uendelige tilbud, som de gerne vil sælge til deres kunder. Denne hjemmeside er sat i verden for at hjælpe dig med at få overblik og svare på de spørgsmål, du måtte have, når du skal finde ud af, hvad der passer til dine behov, og hvilket teleselskab, der netop kan imødekomme dine ønsker. Det store udbud af teleselskaber kommer faktisk dig til gode, for når der er kamp om kunderne, betyder den høje konkurrence, at priserne bliver presset længere ned for at tiltrække nye kunder – og det er helt uden, at du skal slække på dine krav eller gå på kompromis med dine ønsker.

Få overblik over dine behov

Inden du siger ja til det billigste abonnement på det mest populære teleselskabs hjemmeside, er det vigtigt, at du finder ud af, hvilket forbrug du har, og hvad du har brug for i din hverdag. Det kan virke uoverkommeligt at finde det rette abonnement til sig selv eller sin familie, hvis man ikke har gjort sit forarbejde ordentligt. Derfor er det smart på forhånd at sætte sig ind i, hvilket mobilabonnement, der passer til netop dig og dine behov. Så sæt dig ind i de krav og behov, du har, og hvilket teleselskab som netop tilbyder en skræddersyet løsning. Nedenfor har vi samlet en liste med nogle af de vigtigste ting, du skal overveje, inden du køber et mobilabonnement.

Taletid – meget vigtigt at kortlægge dine behov

Du kan få mange forskellige tilbud på mobilabonnementer, hvor der findes alt fra to timers tale til helt ubegrænset tale. Men her er det vigtigt, at du gør op med dig selv, hvor meget du egentlig bruger abonnementet i din hverdag. Dette kan du gøre ved enten at tjekke dine gamle regninger, hvor du kan se en opgørelse over, hvor meget du har talt i telefonen. Derudover kan du også tjekke din telefon igennem for alle dine samtaler og dermed se, hvor megen tid du har snakket i telefon. Den sidste mulighed er dog lidt mere besværlig end den første, da det kræver, at du lægger alle dine samtaler for den forrige måned sammen.

I sidste ende kan det dog godt betale sig, da der er flere hundrede kroner at spare. Søndagsavisens pristjek viser blandt andet, at hvis man foretrækker et abonnement med ubegrænset tale, er der en årlig forskel på 600 kroner på det billigste og det dyreste abonnement. Det er derfor overblikket og overvejelserne værd, da der er mange penge at spare, som du nemt kunne bruge på andre sjovere ting i din hverdag.

SMS’er – hold kontakten

Hos de fleste teleselskaber er SMS’erne og MMS’er gratis og inkluderet i dit almindelige forbrug. Langt størstedelen af de forskellige udbydere har altså ingen grænser for antallet af SMS’er eller MMS’er, og du kan derfor uden bekymring sende lige så mange, som du har lyst til – vel og mærke inden for landets grænser. Hvis du for eksempel skal udenlands i en bestemt periode og dermed ikke skal bruge dit danske abonnement eller bare generelt ikke har et særlig højt forbrug, tilbyder enkelte teleselskaber mobilabonnementer, hvor du betaler pr. SMS, du sender.

Data holder dig online

Data er typisk en af de ting, hvor det kan være vanskeligt at vurdere ens konkrete behov. En gængs tommelfingerregel er dog, at hvis du bruger de mest almindelige apps, som Facebook, Snapchat eller nogle spil, bør du lede efter et abonnement med mindst 10 GB data. Det kan måske lyde af meget, men vær opmærksom på, at de fleste apps stadig bruger data, selvom du ikke aktivt bruger dem. Langt de fleste selskaber tilbyder alt fra 3 til 20 GB, men det er vigtigt at sætte sig ind i, præcist hvor meget dit forbrug er på, da det kan komme til at koste mange penge, hvis du kommer til at bruge mere data, end dit abonnement tillader.

Især hvis du hyppigt bruger internetdeling på din smartphone, er det smarteste at vælge et mobilabonnement med en højere datagrænse end ellers. Omvendt tilbyder nogle teleselskaber også mobilabonnementer uden data, hvis du ved, at du ikke har brug for dette.

Dækning – hvordan er mulighederne?

Selvom Danmark er et lille land, er der stor forskel på, hvor i landet der er den bedste dækning. Det smarteste er at undersøge, hvor de forskellige teleselskabers dækning og netværk er bedst i forhold til din placering. Det ville være dødærgerligt at investere i et nyt mobilabonnement, som du ikke kan bruge, hvis du er et sted, hvor der ikke er dækning. Dækningen og netværkets styrke afhænger altså af, hvor du befinder dig, men også hvor teleselskabernes master er placeret. Det kan derfor betale sig at undersøge nøje, hvor god en dækning der er i dit lokalområde. På denne måde står du ikke pludselig med en mobil, som hverken kan ringe eller gå på nettet.

For at finde ud af hvordan dækningen og netværket er i dit nærområde, kræver det, at du finder et såkaldt dækningskort. I Danmark har vi nogle forskellige selskaber, som ejer deres eget mobilnetværk. Det er: Telia/Telenor, TDC og 3. Disse teleselskaber har deres eget netværk, hvor andre teleudbydere lejer sig ind eller benytter sig af disses master.

Vi har nedenfor samlet en oversigt over de tre forskellige dækningskort:

  1. Telia og Telenors dækning benyttes ud over Telia og Telenor af: CBB og Call Me
  2. TDC’s dækning benyttes ud over TDC også af: Yousee og Telmore
  3. 3s dækning benyttes ud over 3 også af: Oister.

En god ide er altså at tjekke de forskellige dækningskort, så du kan se, hvilket teleselskab der har den bedste dækning i dit lokalområde. På den måde er du sikret, at du ikke pludselig mister forbindelsen midt i en samtale med dine venner, eller at du ikke kan bestille din aftensmad over internettet.

Oprettelsespris

Nogle teleselskaber kræver et gebyr for oprettelsen af dit mobilabonnement. Det er dog et mindretal af selskaber, men hvis det står mellem to abonnementer til samme pris, kan det være det være forskellen, som gør, at du kan spare yderligere. Prisen for oprettelse vil typisk være under 100 kr., og da det blot er et engangsbeløb, bør det ikke være den eneste ting, der gør, at du vælger et selskab frem for et andet.

Det er dog en god ting at holde øje med, da flere teleselskaber også i perioder har gratis oprettelse. Nogle gange kan det altså godt betale sig at vente lidt med at købe et nyt mobilabonnement, hvis du kan se, at der snart kommer en kampagne, hvor der ikke er noget oprettelsesgebyr. Igen bør det dog ikke være afgørende for dit endelige valg.
Bindingsperiode – hold øje

Nogle teleselskaber har bindingsperioder, når du opretter et nyt mobilabonnement. Det er meget vigtigt, at du nøje overvejer, hvorvidt du ønsker at binde dig i en fastsat tidsperiode, inden du køber et nyt abonnement. Teleselskabernes bindingsperioder varierer meget, men kan strække sig over alt fra et par måneder til et halvt år. Hvis du ikke er sikker på, at du om nogle måneder vil have det samme forbrug og dermed det samme abonnement, kan det derfor godt blive dyrt, hvis du køber et abonnement, hvor der er en længere bindingsperiode.

Derfor bør du altid tjekke, om der er en bindingsperiode, når du vælger dit nye mobilabonnement. Inden du binder dig for en bestemt tidsperiode, bør du gøre dig overvejelser om, hvor lang tid du tror, at du vil blive i det pågældende teleselskab, og om dit forbrug evt. vil ændre sig senere hen.

Online streaming på farten

Streaming og andre online tjenester er blevet en større del af mobilabonnementer end tidligere, og derfor tilbyder mange teleselskaber en lang række ekstra services ud over dit almindelige mobilabonnement. Du kan eksempelvis få alt fra gratis musik til gratis film hos visse teleselskaber. Heriblandt findes blandt andet: Spotify, Netflix-abonnement, TDC Play, e-bøger, HBO, Viaplay, Tidal og meget, meget mere.

Det er helt individuelt, hvorvidt du har brug for disse ekstra tjenester i din hverdag, men det kan være værd at undersøge nærmere, hvis du i forvejen abonnerer på disse tjenester ud over dit almindelige mobilabonnement. De fleste teleselskaber tilbyder disse ekstra tjeneste gratis eller til en meget fordelagtig pris, i forhold til hvis du selv skulle købe dem ved siden af abonnementet. Det er derfor værd at undersøge, hvis du i forvejen enten har tænkt på at købe nogle af disse tjenester eller allerede betaler for disse tjenester. Her vil du altså kunne spare penge, hvis du undersøger nærmere, præcis hvad dine ønsker er, og hvilke selskaber der tilbyder dette med i købet af et mobilabonnement.

Udlandstelefoni

Dyre mobilregninger kommer ofte i forbindelse med ferier til syden eller forretningsture til udlandet. Det kan være en slem overraskelse at få, når man kommer hjem fra en lang ferie, og det kan i sidste ende løbe op i mange penge, hvis man ikke har overblik over brugen af sin telefon i udlandet.

EU har i længere tid arbejdet på, at der skal være visse grænser for, hvor meget et mobilselskab må opkræve, men der kan stadig være store forskelle på priserne selskaberne imellem. Lige meget om du skal på ferie i et par uger, eller du ved, at du i fremtiden rejser meget, er det en god investering at sætte sig ind i udlandspriserne, inden du køber et nyt mobilabonnement. Opholder du dig ofte uden for landets grænser, kan du med fordel investere i et abonnement, hvor priserne for at sende SMS’er, foretage opkald eller bruge data er lavere end ellers. Nogle teleselskaber tilbyder også specielle tilbud til dig, der har et forbrug af udlandstelefoni , som er lidt ud over de mest sædvanlige behov.

Saml hele familien i én pakke

Endnu en ting, der kan gøre, at du sparer penge, er at samle hele familiens telefonforbrug hos det samme selskab eller flytte din internetløsning med over hos den nye udbyder. De fleste teleselskaber tilbyder forskellige pakkeløsninger til familier, som har mange forskellige behov og mange forskellige forbrugstyper.

Det kan måske synes som en udfordring at skulle kortlægge hele familiens forbrugsvaner, men det smarteste er først at kortlægge alle familiemedlemmernes individuelle behov og forbrug. Derefter skal du finde de teleselskaber, som tilbyder familiepakker til den bedste pris for jeres familie. Nogle selskaber tilbyder derudover også børnesikring, maksgrænse på forbrug og andre børnevenlige tilbud, så din familie er sikret, at regningerne ikke løber løbsk.

Nedenfor har vi samlet en liste, så du nemt og hurtigt kan få et overblik over de teleselskaber, som tilbyder familiefordele (bemærk: listen er ikke udtømmende):

  • Hos Telenor kan man samle hele familiens mobilabonnementer i Fri+ Familie, som er skræddersyet til hele familien
  • Telia har ligeledes et abonnementet for familiens yngste, som hedder ’4Junior’
  • 3 tilbyder muligheden for at dele hele husstanden forbrug og ønsker med 3Deling.

Når du har fundet ud af hvilket teleselskab, som stemmer overens med hele familiens behov, kan du med fordel bestille en familiepakke, som er skræddersyet hertil. Alternativt er det også en god ide at kontakte udbyderne, inden du køber en familiepakke, da der som tidligere nævnt kan være flere penge at spare, hvis du er villig til at forhandle om prisen hos de forskellige teleselskaber.

Prissammenligning

Når du har fået et overblik over, hvor meget taletid du skal bruge, og hvor meget data dit forbrug er på, gælder det om at danne sig et overblik over, hvor du får den bedste pris. Vores råd er derfor, at du altid sammenligner priserne på identiske eller lignende abonnementer på tværs af alle udbyderne. På den måde sikrer du dig, at du ikke betaler mere end absolut nødvendigt for dit mobilabonnement. Er din økonomi lidt stram, og vil du gerne spare ekstra penge, kan du forsøge at forhandle med teleselskabet om en lavere pris. En undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at det lykkes for over 80 % af de personer, som prøver at forhandle med sit teleselskab, at få en billigere pris på sit nuværende abonnement. Hvis du er villig til at forhandle, vil det altså lykkes dig at få forhandlet et bedre tilbud til dig selv på plads 8 ud af 10 gange. Det synes derfor godt at kunne betale sig at tage tiden til at kontakte de forskellige udbydere.

Der kan selvfølgelig også være andre forhold, som kan have indflydelse på dit valg af mobilabonnement, men vores erfaringer fortæller os, at de fleste danskere vælger ud fra mængden af taletid, data og SMS’er – og selvfølgelig prisen.

Kom i gang med dit nye abonnement

Overvejer du at købe eller skifte mobilabonnement, har vi i dette afsnit samlet nogle af de mest almindelige tvivlsspørgsmål, som du måtte sidde med, inden du tager den endelige beslutning.

Sådan skifter du dit mobilabonnement

Mange frygter, at der er meget bøvl forbundet med at skifte mobilabonnement, men sandheden er en helt andet. Faktisk slipper du for alt det svære, idet din eneste opgave er, at du skal finde det nye teleselskab. Du skal nok komme gennem processen, hvilket indebærer, at de opsiger og/eller opretter det nye abonnement samt tilsender det nye sim kort, du skal bruge. Omkring dit gamle nummer kan du også få det med, men det kan dog gøre processen lidt langsommere. Det tager da ikke meget mere tid, og har du et særligt samt nemt nummer, som alle kender – så behold det da.

Det har aldrig været lettere at skifte teleselskab, idet selskabet ordner alt det kedelige, og du kan blot nyde dine nye fordele samt de penge, der kan blive sparet.

Så lang tid tager det at skifte teleselskab

For de fleste af danskerne, som bruger sin mobiltelefon mange gange i løbet af ens hverdag, kan det være svært at have tålmodigheden til at vente. Hvis du planlægger at skifte mobilabonnement til et andet selskab, er der et par ting, der kan gøre, at det tager lidt længere tid. Hvis du allerede er midt i en bindingsperiode, skal denne aftale først løbe ud, inden du kan skifte dit teleselskab. Dette kan tage alt fra én til seks måneder, hvilket er noget, du skal være opmærksom på, inden du køber dit mobilabonnement. Er der ingen bindingsperiode, tager det ikke langt tid at skifte, og det kan hurtigt klares. Hvis du har ønsket at få dit gamle telefonnummer med over hos dit nye teleselskab, kan det dog tage op til en måned, før flytningen er færdiggjort.

Behold dit gamle telefonnummer

Hvis du ønsker at beholde dit gamle telefonnummer, er det heldigvis muligt for dig og resten af familiens medlemmer. Når du bestiller et nyt mobilabonnement, vil det nye teleselskab ofte høre, om du er interesseret i at beholde dit gamle telefonnummer. Du skal således blot bede om at beholde dit gamle telefonnummer, hvorefter dit nye mobilselskab vil sørge for, at dit gamle nummer flyttes med over til dit nye teleselskab. Du skal være opmærksom på, at det kan tage én måned, førend skiftet er fuldendt, og du nu kan benytte dit nye abonnement. Det vil typisk foregå sådan, at du får et midlertidigt nummer og SIM-kort i løbet af den periode, hvor dit gamle nummer overføres til det nye teleselskab. På den måde skal du ikke stå uden en telefon, hvis du gerne vil beholde dit nye nummer.

De tre forskellige SIM-kort

Skifter du til et nyt teleselskab, vil du ofte få et nyt SIM-kort. Dette lille plastikkort, der indeholder oplysninger og informationer om dit abonnement, dit telefonnummer og nogle gange også flere oplysninger, som du kan have gemt på kortet. Du kan ikke benytte din mobil, førend du har et SIM-kort, der er aktiveret. Der findes umiddelbart tre typer af SIM-kort: Det almindelige, micro og nano.

Du kan undersøge dit nuværende simkort efter type, hvis du ikke er helt klar over, hvilken model du har. Hvis du stadig er i tvivl, kan du ved en nem internetsøgning finde de forskellige SIM-kort størrelser, der passer til netop din telefon. Alternativt kan du altid ringe til det teleselskab, du er interesseret i og spørge, hvilken størrelse dit nye SIM-kort leveres i. Hos de fleste, hvis ikke alle, teleselskaber bliver du tilsendt alle tre modeller.

Få en ny mobil med i købet

Hvis din gamle mobil er slidt eller gået i stykker, kan det ofte betale sig at købe en ny mobil, samtidig med at du køber et nyt abonnement. De fleste teleselskaber har nemlig rigtig gode priser på din nye mobil, hvis du med købet ligeledes tegner et abonnement. Benyt dig af denne løsning hvis din gamle mobil ikke kan klare mosten mere.