Hvad er pension, og hvilke typer pensioner findes der?

De fleste ved, at pensionen er en udbetaling, man får, når man engang trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er dog ikke alle, som er klar over, at begrebet pension rent faktisk dækker over flere forskellige pensioner, som finansieres af både det offentlige, din arbejdsgiver og dig selv. Typisk deler man pensionsordningerne op i tre kategorier:

  • Lovpligtige pensioner
  • Arbejdsgiverbetalt pension – arbejdsmarkedspension
  • Individuelle pensionsopsparinger.

Fælles for disse tre kategorier er, at de har til hensigt at sikre dig en respektabel tilværelse, når du går på pension og dermed ikke har nogen lønindkomst længere. Tager vi udgangspunkt i den første kategori, de lovfæstede pensioner, er den primære pension den såkaldte folkepension. Disse pensioner varetages af de offentlige myndigheder, navnlig Udbetaling Danmark, og finansieres ligeledes af staten. Du har krav på folkepension, når du har nået pensionsalderen, som i Danmark i år 2016 er mellem 65 og 68 år. Pensionsalderen fastlægges af Folketinget og revurderes hver 5. år – næste gang er i år 2020. Har du nået pensionsalderen, har du som udgangspunkt ret til at få udbetalt folkepension, såfremt du opfylder følgende betingelser:

  • Du skal være dansk statsborger
  • Du skal have en fast bopæl i Danmark
  • Du skal have boet i Danmark i tre år, i perioden fra du fyldte 15 år, til du nåede pensionsalderen.

Du har dog muligvis stadig mulighed for at få pension, såfremt du er flygtning, eller hvis du har arbejdet eller boet i et EU/EØS land, Schweiz eller et andet land, som Danmark har indgået bilaterale eller multilaterale konventioner med. Folkepensionssatserne bliver beregnet på baggrund af din eksisterende formue samt andre indtægter fra eksempelvis en arbejdsgiverbetalt pension eller din egen, personlige pensionsordning. Jo større en formue du ejer, jo mindre vil du alt andet lige få udbetalt i folkepension. Et andet eksempel på en statsfinansieret pension er førtidspensionen, som udbetales til folk, som enten er blevet uarbejdsdygtige eller aldrig bliver i stand til at påtage sig et almindeligt arbejde – hverken fuld- eller deltid. Der er en række meget skrappe betingelser, du skal opfylde, førend du kan få førtidspension, hvilket vi dog ikke vil berøre i denne artikel. Afslutningsvist vil du også kunne få udbetalt ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension), som er et supplement til folkepension. Både du og din arbejdsgiver betaler til denne pension via det såkaldte ATP bidrag, og hvor meget du kan få udbetalt, afhænger således af, hvor meget du og dine arbejdsgivere har indbetalt i løbet af dit arbejdsliv.

Foruden de lovpligtige pensionsordninger tilbyder langt de fleste arbejdsgivere attraktive pensionsordninger, som sikrer, at du har flere penge til dit velfortjente otium. Arbejdsgiverne kan frivilligt vælge, om de vil tilbyde deres medarbejdere en supplerende pensionsordning, men langt størstedelen af de danske virksomheder har en eller anden form for pensionsordning. Typisk vil både arbejdsgiveren og lønmodtageren begge indbetale en del af den månedlige løn til den ansattes pensionsopsparing, som varetages af et pensionsselskab, der investerer pensionsmidlerne på vegne af dets medlemmer. Dette kigger vi nærmere på senere.

Selvom mange arbejdspladser tilbyder særskilte pensionsordninger, er det dog ikke unormalt, at eksempelvis studiemedhjælpere eller mindre virksomheder ikke tilbyder nogen form for tilskud til den ansattes pensionsopsparing. Uanset om dette er tilfældet eller ej, kan man også selv vælge at have sin egen, individuelle pensionsordning, der hverken er lovpligtig eller går igennem en arbejdsgiver. De fleste pensionsselskaber tilbyder en pensionsordning, hvor du som lønmodtager selv indbetaler til din pension. Det kan være en rigtig god idé at have sin egen pensionsopsparing, også selvom din arbejdsgiver i forvejen indbetaler til en pensionsordning. De fleste vil gerne nyde deres pension og tage på eksotiske rejser, forkæle børnebørnene og opleve hvad verden har at byde på, og dette er bestemt ikke gratis. Kombinerer du flere forskellige pensionsordninger, er der en større sandsynlighed for, at du har råd til alle de ting, du gerne vil opleve, når du engang går på pension. Derfor anbefaler økonomiske eksperter da også, at man tidligt starter med selv at spare op til sin pension – både så du har råd til en aktiv alderdom, men også så din økonomi kan klare en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvis din krop eller dit sind siger stop. Lønmodtagere i håndværkerfagene vil ofte opleve, at de ikke kan fortsætte i deres nedslidende og fysisk krævende jobs helt op til pensionsalderen, hvor de kan få folkepension. Netop af denne grund er det en rigtig god idé at have sin egen pensionsopsparing, så du ikke skal gå fra hus og hjem, hvis du er nødsaget til at gå på pension et par år før, du når pensionsalderen.

Skal jeg vælge et pensionsselskab eller ej?

Beslutter du dig for at supplere folkepensionen og den arbejdsmarkedsbaserede pension med din egen, skal du træffe et valg om, hvorvidt du selv skal forvalte dine pensionsmidler, eller om du vil lade et pensionsselskab investere din kapital. Du bør overveje nøje, hvorvidt dine interesser bedst varetages af et professionelt pensionsselskab eller dig selv, og der vil naturligvis være en række fordele og ulemper, uanset hvad du ender med at vælge. I dette afsnit vil vi hjælpe dig med at træffe det rette valg for dig, så du får mest glæde og gavn af dine pensionsmidler.

Indledningsvist er det vigtigt at fastslå, at langt de fleste, som selv investerer deres pensionsmidler, har en stor indsigt i og erfaring med handel med værdipapirer, herunder aktier, obligationer og derivater. Hvis du aldrig før har prøvet at handle med værdipapirer, bør du kraftigt overveje at lade et pensionsselskab varetage dine investeringer, da du risikerer at tabe store dele af din pensionsformue eller betale dyre lærepenge for fejl eller ulogiske investeringer, du nemt kunne have undgået. Selvom du senere vil læse, at det rent faktisk lykkes nogen at spare enormt mange penge ved selv at investere deres pensionsmidler, så skal du huske, at disse mennesker ikke er tabt bag en vogn. De investerer ofte i samråd med en professionel pensions- og investeringsrådgiver, hvilket giver dem et godt udgangspunkt for en sund, alsidig og effektiv portefølje, som er tilpasset deres pensionsprofil. Overvejer du således at forvalte din egen pensionsformue, kan vi altså anbefale dig at tage kontakt til en virksomhed, som tilbyder pensionsrådgivning. Med dette kort på hånden forbedrer du dine chancer for at strikke en pensionsordning sammen, der imødekommer dine krav og ønsker til forrentning, risiko og tidshorisont.

Hvis du vælger at lade et pensionsselskab forvalte dine pensionsmidler, vil dine kursgevinster og renteindtægter blive beskattet efter bestemmelserne om pensionsafkastbeskatning, som findes i pensionsbeskatningsloven. Foruden denne lov findes relevante bestemmelser i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter – også kaldet Pensionsopsparingsloven.

Pensionsafkastkatten er i 2016 på 15,3 % og betales hvert år automatisk af dit pensionsselskab. Du skal således ikke selv bøvle med at indtaste dine indtægter i diverse rubrikker på din årsopgørelse, og hvis du skulle være uheldig at tabe et givent år, er der naturligvis skattefradrag for kurstabet og eventuelle renteomkostninger. Pensionsselskaberne vil forsøge at generere et afkast på dine midler ved at investere i diverse værdipapirer ud fra din risikoprofil. Et pensionsselskab med aktiv forvaltning vil typisk investere i mere risikable værdipapirer, når du er ung. Den større risiko betyder, at du vil kunne opleve et negativt afkast, hvis du er uheldig, men omvendt har du også mulighed for et betydeligt større afkast end ved mere sikre og stabile investeringer. Et negativt afkast betyder ligeledes ikke så meget, når du er 22 – der er forhåbentlig lang tid, til du går på pension og skal leve af din pensionsopsparing. Tilsvarende vil man, efterhånden som du bliver ældre, placere din kapital i mindre volatile (svingende) værdipapirer og i højere grad sprede dine investeringer, så din generelle risiko mindskes. Når du så småt nærmer dig pensionsalderen, vil man typisk flytte størstedelen af dine investeringer over i obligationer, hvor sikkerheden er stor og afkastet forudsigeligt. Dette skulle gerne forhindre en negativ forrentning. Fordelene ved et pensionsselskab eller en pensionskasse er således, at du her slipper for alt det administrative arbejde, der ligger i at finde, analysere og investere i gunstige værdipapirer. I pensionsselskaberne har man branchens skarpeste hjerner, der ikke laver andet end at kortlægge hvilke værdipapirer, der kan sikre deres kunder en acceptabel forrentning. Det er ikke noget, alle og enhver umiddelbart kan gennemskue. Ligeledes sørger pensionsselskaberne for at sprede dine investeringer, så du ikke udsætter dig selv for unødig risiko. Ulempen er naturligvis, at de omtalte service ikke er gratis. Du betaler således både administrationsomkostninger og investeringsomkostninger, der blandt andet dækker over løn til formueforvalterne og kurtage, der betales i forbindelse med selve de finansielle transaktioner.

Et stigende antal danskere ønsker at have en vis medbestemmelse, når det kommer til, hvor deres pensionsmidler skal investeres. Dette kan du få enten ved at vælge en investeringsforening eller selvforvaltning. Investeringsforeningerne kan du typisk finde igennem din bank eller via en række uvildige foreninger, som ikke er tilknyttet nogen anden institution. Vælger du derimod selvforvaltning af din pensionsformue, sparer du naturligvis de omkostninger, som er forbundet med både pensionsselskaberne og foreningerne. Flere eksperter vurderer, at det er muligt at spare mange penge ved at gå uden om de professionelle organisationer, uden at man påtager sig en betydeligt større risiko. Du kan både blive selvforvalter af dine pensionsmidler ved at vælge en placere din pensionsopsparing hos et pengeinstitut, der tilbyder denne service, eller ved at flytte din opsparing til en børsmægler som fx Nordnet, som 8 år i træk er blevet kåret til Danmarks bedste børsmægler.

Det er svært at sige, hvad der er det bedste valg for dig. Vi anbefaler at vælge en kompetent og erfaren sparringspartner, hvis man gerne vil optimere sin pensionsopsparing, så man har så meget som overhovedet muligt, den dag man går på pension. Det kan lade sig gøre at være selvforvalter, men det er forbundet med en større risiko – uanset hvem du er, og hvor stor erfaring du har med værdipapirer. I langt de fleste henseender kan det bedst betale sig at lade et pensionsselskab varetage din pensionsformue, så du ikke risikerer at stå med tomme lommer, når du netop har mest brug for din pensionsopsparing.

Hvor meget kan jeg forvente at få i pension, og hvor kan jeg få min personoversigt?

Du er nok meget interesseret i at vide, hvor meget du kan forvente at have til dig selv, når du engang siger farvel til arbejdsmarkedet og kan kalde dig pensionist. Det er dog et regnestykke, som er relativt kompliceret, og det bliver bestemt ikke lettere af, at lovgivningen på pensionsområdet er forholdsvist indviklet. Når selv eksperter har svært ved at gennemskue, hvilken løsning der er mest rentabel, er det bedst og mest konkrete råd, vi kan give, at du allierer dig med pensionsrådgiver, som kan vejlede dig i forhold til at optimere din pensionsopsparing, så du ikke betaler en krone mere i skat, end loven foreskriver. Der findes et væld af muligheder for pensionsrådgivning på nettet, men vi anbefaler, at du vælger et selskab eller en rådgiver, som har håndgribelig erfaring med den lovgivning, der gælder på området. På denne måde er du sikker på at få den rette rådgivning, som tager udgangspunkt i dine økonomiske forhold.

Uanset hvordan din situation ser ud, og hvor lang tid der er, til at du kan kalde dig pensionist, anbefaler vi, at du før eller siden tager en uforpligtende snak med en pensionsrådgiver. I samarbejde vil I kunne granske din økonomi og vurdere, hvor stort et behov du har for at sætte penge til side eller oprette en individuel pensionsordning. At spare op til sin pension er nemlig – desværre – ikke så nemt, som det måske virker. Det virker måske som en god idé at indbetale så meget som overhovedet muligt til sin pensionsopsparing, men dette er langt fra altid tilfældet. Du risikerer brandbeskatning eller sågar et egentligt underskud, hvis du er uheldig. Netop af denne grund kan det være en meget fornuftig investering at rådføre sig hos en pensionsrådgiver, som kan optimere din pensionsopsparing, så du har mest muligt at leve af.

Det er meget svært at sige, hvad du kan forvente at få i pension, idet det afhænger af, hvor meget du og din arbejdsgiver betaler i løbet af din karriere på arbejdsmarkedet samt eventuelle individuelle pensioner. Hvis du er i tvivl om, hvor stor en pension udbetaling du kan se frem til, når denne tid kommer, er det heldigvis relativt nemt at lave en pensionsberegning. På PensionsInfo.dk får du en oversigt over dine pensioner, hvilket gør det nemt at se, hvad du kan forvente. PensionsInfo er et samarbejde mellem borger.dk (det offentlige) og en bred vifte af pensionsselskaber. Du logger blot ind med dit NemID, hvorefter du vil kunne se, hvad du vil få udbetalt, når du går på pension. Tallene vil er baseret på en række forudsætninger, som naturligvis kan ændre sig med tiden – du kan fx finde et nyt job med en højere løn. Pensionsudbetalingen, som fremgår af din pensionsoversigt, er således et estimat ud fra dine nuværende forhold og skal derfor tages med et gran salt.

Pension for selvstændige – ikke kun for lønmodtagerne

Uanset om du er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende går du – højst sandsynligt – på pension før eller siden. Men hvilke regler gælder der egentlig ift. pension for selvstændige? Som lønmodtager har du typisk en arbejdsmarkedspension, som du og din arbejdsgiver betaler til i fællesskab, men er du selvstændig, er dette ikke tilfældet, og du sparer derfor ikke automatisk op til din pension. Du har, såfremt du opfylder betingelserne herfor, naturligvis ret til folkepension på samme vilkår som den almene lønmodtager, men uden en individuel pension vil du som udgangspunkt opleve en stor forskel på den løn, du modtager, mens du arbejder, og den indtægt, du får som pensionist.

Som selvstændig har du flere muligheder for at supplere folkepensionen. For det første har du mulighed for frivilligt at indbetale ATP Livslang Pension, som fungerer som et tillæg til folkepensionen, der for mange ikke er tilstrækkeligt til at opretholde den samme levestandard, som før man gik på pension. Der er en række krav, du skal opfylde, før du kan tilmelde dig:

  • Du skal have været medlem af ATP i mindst tre år
  • Du skal have betalt et bidrag, som svarer til tre årsbidrag
  • Du skal have din egen selvstændige virksomhed
  • Du skal betale 284 kr. om måneden i 2016 – der er skattefradrag for dette beløb.

Er du medlem af denne ordning, får du som sagt et tillæg til folkepensionen. Endvidere får din ægtefælle, samlever eller børn også en engangsydelse, såfremt du dør, før du bliver 70 år. Det er således en stor sikkerhed at have – både for dig selv og din familie, hvis det utænkelige skulle ske.

Foruden ATP har du naturligvis også mulighed for at tilkøbe en individuel pensionsordning hos et pensionsselskab eller en bank. Dette er en attraktiv pensionsløsning for selvstændige, som ikke mener, at ATP og folkepension er tilstrækkeligt. Der findes heldigvis mange pensionsselskaber, der kan hjælpe dig med en pensionsordning, som sikrer dig en betydeligt bedre økonomi, når du engang beslutter dig for at trække dig tilbage. En anden mulighed, som mange selvstændige benytter sig af, er at benytte de gunstige skatteregler, som gælder, såfremt du sælger din virksomhed og efterfølgende indsætter overskuddet af salget på en pensionsordning. I 2016 kan du indsætte op til 2.625.800 kr. i en pensionsordning på disse særlige vilkår. Dette kan dog være en risikabel strategi, da det desværre ikke er alle virksomheder, som bliver solgt med et overskud i denne størrelse. Det kan derfor være en rigtig god ide løbende at indbetale midler til en pensionsordning – det er fx muligt at indbetale 30 % hvert år af overskuddet i din virksomhed til en individuel pensionsordning og stadig få fuldt fradrag for denne indbetaling. Er du selvstændig, vil vi i høj grad anbefale dig at søge råd hos en pensionsrådgiver med speciale i pensionsforhold for selvstændige. På denne måde undgår de typisk faldgruber, der eksisterer – du slipper blandt andet for at betale for meget, hvilket kan gå ud over likviditeten, eller for lidt, så du ikke har tilstrækkeligt med kapital, til når du går på pension.

Hvis du som selvstændig er i tvivl om, hvad du kan se frem til at få udbetalt, når du går på pension, kan du, ligesom almindelige lønmodtagere, benytte PensionsInfo.dk til at få et overblik over din pensionsberegning. Her finder du nemlig en pensionsberegner, som ud fra dine nuværende økonomisk forhold giver et bud på, hvad du har at gøre med, når tiden kommer, og du kan kalde dig pensionist.

Pensionsordninger er bestemt ikke nogen lukket fest, hvor det kun er lønmodtagerne, som er på gæstelisten. Som selvstændig er det en rigtig god idé at oprette en favorabel pensionsordning, så du har lidt med at gøre godt med, når alderdommen efterhånden trænger sig på, og menuen står på pension. Du bør dog også overveje en pensionsordning, så du sikrer din familie økonomisk, hvis du skulle gå bort eller bliver udsat for en erhvervsskade, som gør dig uarbejdsdygtig. Uheldet kan ramme alle og enhver, og det er altid en god ide at være på den sikre side, så din familie ikke er tvunget til at flytte, hvis du dør. Du har umiddelbart mange muligheder at vælge imellem, hvilket kan gøre det at træffe et valg uoverskueligt og besværligt, hvorfor vi anbefaler, at du søger pensionsrådgivning, så du bliver klædt godt på til at træffe det rigtige valg.